fredag den 13. september 2013

Matematik - Gange

Mål og midler

Formålet med dette undervisningsforløb til 5. klasse er, at eleverne skal lære at gange. Vi har øvet os i tabellen, men for at træne gange med større tal, vil jeg anvende app'en ShowMe til iPad.

Fælles mål der opfyldes er følgende:
  • sætte sig ind i og udtrykke sig såvel mundtligt som skriftligt om fremgangsmåder og løsninger i forbindelse med matematiske problemstillinger (kommunikationskompetence)
  • deltage i udvikling af metoder til multiplikation og division på baggrund af egen forståelse
  • anvende de fire regningsarter til antalsbestemmelse ved hjælp af hovedregning, lommeregner, it og skriftlige beregninger.

Instruktion

Eleverne er bekendte med app'en ShowMe til iPad, og denne gange skal de lave gangestykker med ét- og to-cifrede tal.

De er alle oprettet som brugere på hjemmeside ShowMe.com, så dette letter opstarten en del. Jeg har oprettet dem med deres UNI-login, som de i forvejen kender.

Klassen arbejder først med gange på papir, så de er bekendte med, hvordan man kan regne stykkerne. Derefter går de i gang med at lave "instruktionsvideoer" til de andre, hvor de beskriver, hvad de gør, når de ganger.

Dokumentation

Her er nogle instruktionsvideoer om gange, som eleverne har lavet med ShowMe.

Gange med ét ciffer- Lavet af Laura K og Signe UJ

Gange med to cifre - Lavet af Jesper og Mohammed

Refleksion

ShowMe har vist sig at være et rigtig godt værktøj til videndeling, samt træning i elevernes mundtlighed i matematik. Jeg har haft nogle virkelig gode erfaringer med denne app, og kan kun anbefale, at man prøver det af for at se, om det er noget, man selv kan bruge.

Jeg har oplevet flere elever blive meget bedre til mundtligheden i matematik, og jeg fornemmer også, at deres forståelse for, hvad de laver, er højere.

Igen et meget godt forløb, som jeg gerne gentager en anden gang.